Vandfald - reaktioner er altid i bevægelse


Når vi er overvældet af reaktioner - følelsesmæssige og kropslige - påvirker det vores handlinger (herunder tanker). Vandfaldet kan guide og inspirere ift. de reaktioner vi oplever og måske overvældes af..
Tryk på cc og vælg danske eller engelske undertekster.

Ved at se denne film kan du måske mærke en støtte og udvikle en dybere forståelse for din trang til at reagere. Du er bare et menneske. Vi mennesker kan fanges/fastlåses i hverdagslivet - i sansninger, følelser, tanker - og det hjælper at bliver mindet om, at reaktioner er - som vandfald - altid i bevægelse.

Reaktioner er altid i bevægelse selv om det ikke føles sådan
Det kan være givtigt at blive opmærksom på, hvordan vi påvirkes. Hvad sker der før vi mærker reaktioner.

Du kan lægge mærke til, hvordan filmen påvirker dig i forhold til det, du sanser af lyd, lys, bevægelse, egne kropsfornemmelser, følelser og tanker. Hvad tager du med dig?

Den ene video har underlægningsmusik, den anden er kun med naturens lyde og mig, der taler på engelsk. Jeg kan anbefale, at du prøver begge versioner.

Er du i stand til at tage billeder, bevægelse, lyd og ord ind? Vær åben for reaktionerne og giv dig plads til at være fleksibel. F.eks læn dig tilbage, luk øjnene, træk dig fra skærmen, genspil hvis du ønsker det og mærk effekten.

Måske ønsker du at opleve den anden version uden musik og dermed få en ny nuance på et budskab, som kan støtte dig igennem de reaktioner, du nu engang oplever.

Du kan lægge mærke til, hvordan filmen påvirker dig i forhold til det, du sanser af lyd, lys, bevægelse, egne kropsfornemmelser, følelser og tanker. Hvad tager du med dig?

Vi har altid vores gode grunde til at lukke af - lige såvel som når vi åbner op. I videoerne kan du f.eks. blive opmærksom på, hvordan lydene påvirker dit opmærksomhedsfelt. Hvis du distraheres af baggrundslydene - måske musikken - er du ikke i stand til at fange budskabet.

Samtidig kan musikken løfte et stemningsleje og skabe en bevægelse, som vi kan have mere brug for, end vi regner med. Måske kan du se videoen med musik med en tilgang, hvor du ikke kræver af dig selv, at du skal forstå, hvad der bliver sagt.

Du har et sanseapparat og nervesystem med dig, som lynhurtigt reagerer, og det er du ikke herre over. Det sker bare og det er der gode grunde til. Det er fuldt forståelige reaktioner, som jeg beskriver i andre blogindlæg. I det givne øjeblik kan det hjælpe at iagttage lidt mere af det, du oplever sker inde under huden. Måske kan du slet ikke mærke noget. Det er også fint, så registrerer du det. Vi mærker og ikke mærker afhængig af vores udgangspunkt. Det er aldrig forkert.

Måske ser du en mulighed for, hvordan du kan lade "vandet strømme". Hvordan der kan skabes rum for, at reaktionerne kan bevæge sig igennem kroppen. Det er ofte de små ting, de langsomme, opmærksomme skridt og stop op, der skaber forandringen... Skriv til mig her, hvis der er noget der vækkes hos dig. Også hvis du ikke forstår, hvad jeg siger.

Læs eventuelt mine tidligere blogindlæg f.eks. Frirum - når forestillinger fastlåser, Hovedløse handlinger findes (ikke;-) og Det levede liv - sansernes betydning for at få større forståelse for reaktioner.

GÅ TILBAGE TIL BLOG
facebook-squarelinkedin-squareinstagram