Der kan være så mange nætter, hvor uro og forestillinger fylder. Jeg har over årene erfaret at restitution er mulig, men ikke altid søvn...Jeg har også erfaret, hvordan vi kan fanges i forestillinger om søvnens vigtighed...Vi kan så nemt fanges i forestillingen om og fokuset på at vi SKAL sove - for det er nat…
Hey, der er flere former for hvile. Men det kan være svært at finde.
Det har været nødvendigt at inspireres af andre, der har indsigt. At række ud over sundhedsområdet, sundhedsforskere m.m.m.
Journalisten Anna Von Sperling gav i sin klumme i Information d. 3. juni 2021 "Så langt jeg kan huske tilbage, har søvnen holdt mig vågen om natten" et berigende input som en del af serien "Drømmen om Søvn". Her blev jeg mindet om historikeren Roger Ekirch's forskning. I mere end 20 år har han forsket i den væsentlige del af menneskets historie, der handler om søvnen.
Han gør op med myten om, at menneskers "naturlige" søvnmønster består 8 af timers ubrudt søvn. Tak for det. Det er der brug for.
I det industrielle samfund blev der udviklet en tendens til en døgnform fordelt på 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers søvn. De 8 timer ubrudte søvn er ikke umiddelbart en naturlig rytme. I Ekirch's mere end 20 års lange forskning har han fundet skrifter helt tilbage til Homer, der peger på at søvnrytmen er segmenteret.
Som han skriver i bogen "At Day's Close: Night in Times Past" fra 2006 har "Western Europeans on most evenings experienced two major intervals of sleep bridged by up to an hour or more of quiet wakefulness" (300) Der var "den første søvn", som lå normalt fra omkring kl 21 til midnat, hvorefter man vågnede op i 1-3 timer. "Den anden søvn" også kaldet "morgensøvnen" fulgte efter og varede ind til før daggry. Det er givtigt at blive mindet om nattens betydning, bl.a. "The quiet wakefulness" som er tidspunktet, lige før man falder i søvn igen.
Den første del bogen undersøger nattens trusler - en tid hvor angst, antændt af realiteter eller forestillinger kunne fylde (det har egentlig ikke ændret sig) Natten tilhørte mørkets kræfter - maren (mareridtet), indbrud, ildspåsættelser ("huskede jeg at slukke stearinlyset") fik plads. Det er jo ikke ukendt...ganske almentmenneskeligt...også i dag.
Den anden del af bogen dvæler ved nattens relation til autoriteterne - inklusive de religiøse, som opfordrede folk til at blive indendørs og prioritere deres familie og ikke mindst bønnen. Der var rutiner, der blev etableret ud fra nogle udefrakommende rammer, der blev sat. Her er det værd at overveje nutidens påvirkning; f.eks. hvis vi tror vi SKAL sove 8 timer i streg..
Den 3. del af bogen giver et portræt af de former for natarbejde, der fandtes i det præindustrielle samfund. En spændende åbenbaring om det levede liv, som det var engang, men ikke så vigtigt for mit blogindlæg lige her og nu. Måske bortset fra at meget tyder på, at det var i tidsrummet imellem de vågne timer, at der blev produceret børn. De første timers søvn havde givet fornyet energi. Måske værd at lade sig inspirere af at et behov var dækket og et nyt blev åbenbaret.
Den 4. og sidste del af bogen undersøger nattens største og væsentligste formål, nemlig søvnen. Det er her, der også er væsentlig indsigt at hente. Nemlig det brudte søvnmønster som jeg nævnte i indledningen. Som Ekirch argumenterer for gav denne tid på døgnet - mere end noget andet tidspunkt - den enkelte mulighed for at glide ind i rummet for selvrefleksion og selvindsigt.
En stille tid er givende og det er ikke altid vi får (givet os selv) muligheden for en vågen dvaletilstand i løbet af dagen.
Så når du er vågen om natten: Det er ok. Det er måske endda mere normalt end du og mange forestiller sig.
Der er stadig mulighed for restitution. Det sker, når søvnen ikke bliver en kamp, du skal vinde. Hvis restitutionen ikke sker, så kan hvilepauser flekses ind i løbet af et helt døgn. Der er flere muligheder, end vi selv kan få øje på.