Med dette billede inviterer jeg til et stop op, når det passer dig.
Når du kigger nærmere på fuglehuset, ser du en sort kat.
Din umiddelbare vurdering kunne være, at den sidder der, så den nemt kan fange fuglene. Hvis du havde iagttaget den i en periode, ville du se, at den sidder der, fordi den er i helle. En anden hunkat, som har jagtet den og taget dens andre pladser, kan ikke springe herop. Her er den i fred.
Tingene er ikke altid, som vi tror de er. Og samtidig er de, som de er. Pust ud...Giv slip på vurderingen. Træk vejret ind og læn dig tilbage, du mærker og registrer hvad der er og hviler med det, før du reagerer...
Vi har alle brug for vores territorier, et sted, hvor vi kan være i helle. Det er til gavn for alle parter. Vi behøves ikke kæmpe om de samme rum. Vi finder vores egen unikke plads, ligesom katten har gjort. Og fuglene, ja, de har fundet et mere sikkert sted at spise;-)