Julen er hjerternes tid. Den kan i særlig grad opleves som smerternes tid.

Stenen på vejen var flækket. På overfladen var den mørk og brun. Den gik i et med omgivelserne. Indenunder lyste den op og skilte sig ud.
Tænk sig, stenen gemte på et hjerte.

Den minder mig om noget betydningsfuldt:
At kærligheden kan ligge lige for øjnene af os, uden vi ser det.
At når noget opleves uløseligt/massivt, er det måske tættere på at løse sig, end vi regner med.
At det løser sig, uden vi behøves at kæmpe/tvinge en ændring igennem. Vi kan “bare” iagttage det der er/sker. “Bare” står i gåseøjne, for det opleves absolut ikke som bare, men samtidig er det den tilgang, som virker.

Lad det være.

Kærligheden overvinder alt (selv om det ikke opleves sådan;-)

Nænsom opmærksomhed har betydning.

Med disse ord ønsker jeg dig en berigende jul, hvor fred og glæde kan fylde hos dig, selv når der opleves ufred.

Det er værd at vende tilbage til stenen: Den var blevet kørt over, og det var det massive pres udefra, der fik hjertet frem.

Af hjertet tak for påmindelsen.