Rehabilitering er defineret som en tidsbestemt og målrettet samarbejdsproces, hvor indsatsen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger. Samt at denne indsats er koordineret, sammenhængende og vidensbaseret.

Jeg vil tilføje og understrege, at der er markant behov for indsigt, medmenneskelig interesse og ydmyghed.

Vi kan have en tendens til at ville fixe problemet – sygdommen eller skaden – med endeløse behandlinger eller uhensigtsmæssigt fokus på personligheden. (f.eks. “Nå ja, han er sådan en skrøbelig mand” eller “hun tør heller aldrig prøve noget nyt”).  Behandlinger giver måske her og nu lindring og det personlige fokus gør det umiddelbart nemmere at danne overblik over situationen, men det kan indsnævre mulighederne for at være aktør.

Vores daglige aktivitetsniveau påvirkes af det, der sker inden i os og (når vi reagerer på) det, der sker omkring os. Vi kan påvirkes af det sansede, af smerter, af sygdomme, af uventede skader med langvarige konsekvenser. Vi kan påvirkes af tab, mennesker vi mister, et dyr, et job eller mangler på samme. Belastninger er mere end kun det fysiske. Der er intet der er for stort eller for lille. Det er som det er, når vi påvirkes af det. Og det er aldrig noget pjat, når der kommer reaktioner.

Hvis du ikke kan kende din egen, din medarbejder, kollega eller pårørendes adfærd eller hvis du er fyldt af afmagt, kan der være behov for en ny tilgang - en ny synsvinkel. Det samme gælder hvis du arbejder  som professionel i sundhedsvæsenet eller indenfor beskæftigelsesområdet. Vi er alle mennesker.