ønsker at lade et levet livs erfaring komme andre til glæde
Jeg ved, hvordan der støttes op om krop (sanse-/bevægeapparat, nervesystem) og sind i et sagligt samspil med omverdenen. Jeg viser, hvordan du kan justere på flere områder – indefra og udefra. Og jeg kan – hvis det er relevant – dokumentere sagligt og vejlede konkret i, hvad der støtter lige netop dit funktionsniveau.
Med en professionel baggrund som ergoterapeut samt en Master i Rehabilitering, støtter jeg mennesker som står i et “ukendt stormfuldt land” pga. helbred eller arbejde.
Som menneske med en levet erfaring kender jeg betydningen af at kunne agere med skader, sygdom og livsvilkår, der er en del af den pakke, som hedder livet. En pakke som kan fylde os med afmagt og en trang til at reagere – til at undvige eller kæmpe imod, for det er ikke til at holde ud at være i. Men der er en anden mulighed. Er du klar?
Jeg henvender mig, til dig, som ønsker at kunne agere, men oplever dig massivt fastlåst i reaktioner.
Du kan opleve dig fastlåst i en rolle, som den skadede, den syge, den massivt overbelastede, den pårørende eller professionelle. Det er af stor betydning at opleve, at der er et samspil – ikke et modspil. For der er rigeligt, der kan opleves som et modspil. Som en kamp om overlevelse.
Livet er vi ikke herre over. Ting sker, som vi helst vil være foruden.
Jeg støtter alle, ikke mindst dig, som oplever dig så fastlåst, at du ikke kan se en udvej.
Der er en vej igennem, men det kræver nogle gange ekstra lys – måske endda et spotlight – for at finde den. Det lys kan jeg tænde for dig.
Jeg ønsker at vise dig, hvordan du kan være med den krop/det liv, der nu er med dig. Der er noget som ikke umiddelbart kan fixes, noget som ikke kan behandles. Det har stor betydning, at lade det være. Ja, at være med det. Og give slip på det, vi ikke er herrer over. Det kræver indsigt og opbakning. Det kan du få fra mig – det kan du få fra dette website.
Vi mennesker påvirkes forskelligt af det, der er omkring os og i os. Det påvirker ofte mere, end vi umiddelbart er bevidste om. Og der skal ofte mindre til, end vi regner med. Men det tager tid og nænsom opmærksomhed – et skridt ad gangen, hvor hvert et skridt har betydning.
Trangen til at søge væk/ at undvige "The f***ing facts" er der, når vi f.eks. oplever at blive svært begrænset i vores funktionsevne eller af at blive diagnosticeret med varige skader/kroniske sygdomme. Det er forståeligt. Den trang har vi alle på forskellige tidspunkter i livet.
Jeg har erfaret, at så længe jeg søger en behandlingsmulighed / en løsning, så har jeg heller ikke fuldt accepteret min situation her og nu.
Der er også tidspunkter, hvor behandling (løsning) er nødvendig eller har betydning. Det er såmænd ikke det.
Jeg kan bare se, at jeg kan gøre langt mere forskel der, hvor det ikke er behandling, jeg tilbyder. Jeg vægter i stedet handlingsforløb (med fokus på at stoppe op;-) Jeg gør det igennem mit website, øvelser, tekster, video, lyd og samspil.
Jeg har erfaret, hvordan mulighedsrummet bliver skabt og hvordan forbindelsen forbliver, når vi accepterer tingenes (og kroppens) tilstand.
Der er håb, når der er liv - og død. Noget nyt (gen)opstår. Det kan ikke forceres. Og man har brug for ubetinget opbakning, vikarierende håb og tillid.
Igennem en årrække har jeg på egen krop erfaret, hvordan traumereaktioner er almenmenneskelige reaktioner i en mere intens version.
Reaktioner - f.eks. i form af angst, depression, smerter - er ikke overreaktioner, men en reaktion på det der sker/er sket og ikke mindst det, der vækkes, som andre (inklusiv en selv) ikke altid kan se. Det kan være svært at begribe og rumme.
Jeg er dybt taknemlig for, at jeg var ergoterapeut, da jeg og min familie blev traumatiseret. Jeg var trænet i at tage hånd om et funktionsniveau.
Jeg har haft svær PTSD. Senere udviklede der sig smerter, kramper m.m. Jeg tog et skridt ad gangen - ind imellem syntes jeg, jeg gik i cirkler eller gik i stå. I dag ved jeg, at hvert skridt og hvert et stop op var betydningsfuldt.
Den erfaring jeg har gjort mig, ønsker jeg, at andre kan drage nytte af. Historien kan nemt komme til at fylde for meget, men samtidig har jeg erfaret, at den kan være med til at konkretisere det der ligger bag.
Jeg valgte at starte mit eget firma som en måde at skab rum til egen og til familiens rehabilitering. Og tage en master i rehabilitering med specialiseringsspor i professionelle relationer. Det skete på et tidspunkt, hvor jeg stadig kæmpede (og flygtede).
Jeg havde en årrække, hvor jeg rent intellektuelt forstod, hvad det drejede sig om. Men kropsligt var der ikke så klar en forbindelse. Forståeligt nok. Det skulle have sin tid.
Meget langsomt kan være meget hurtigt.
Jeg ønsker, at den indsigt jeg har opnået, kan komme mange til gavn. 26 års erfaring som ergoterapeut, samt 16 års erfaring med at finde veje til at fungere i livet - også når det har overvældet massivt - har givet en forståelse og ydmyghed for de kræfter, der ligger bag. Og en tillid til at livet bevæger sig - vi er ikke alene, selv når vi oplever det sådan.
Der er noget, der bærer, når det opleves ubærligt.
Det handler ikke så meget om traumer og sygdom, som det handler om livet. Og jeg vil gerne støtte op om at leve livet, med alt det, det nu indebærer.