Samarbejde – med inspiration fra en vejleder

Samarbejde – med inspiration fra en vejleder2019-09-05T10:50:43+00:00

Inspiration

Vi har brug for relevante input som umiddelbart kan øge vores indsigt, når vi oplever os låst fast i arbejde og livssituation.

Derfor vægter jeg på denne side at øge din indsigt frem for at øge din viden. Jeg ønsker at skærpe din forståelse og handlekraft med hensyn til at leve livet i et samspil. Du vælger selv til eller fra i forhold til indholdet, men jeg kan anbefale, at du skruer ned for tempoet og lægger mærke til, hvad der opstår undervejs. Du behøver ikke forcere noget.

Dette er også en invitation til at tage dig selv/dine kropslige signaler alvorligt med en legende lethed. Oftest bærer vi større byrder, end vi umiddelbart behøves. Lad dig inspirere. Mærk efter hvad, der virker og hvordan.

Hvis noget vækker genklang, kontakt JACT eller læs nærmere her.

Materialet er udviklet af JACT og er dermed beskyttet af Ophavsretsloven. Det kræver skriftligt samtykke, hvis du vil benytte det eller dele af det i andre sammenhænge end til dig helt personligt.

Video

Se denne video og lad dig inspirere af naturen v/ Anette Jackson.

Vi kan opleve så meget støj i hverdagen:
Lyd, lys, bevægelse, krav, møder med andre, der vækker egne historier osv.

Støj, der får muskler til at spænde, hjertet til at banke. Støj, der udmatter, så træthed overvælder. Følelser vækkes og forestillinger/tanker fylder….

Indre og ydre hænger sammen; Stormvejr, URO. Og hvad så? Hvordan kan du agere med denne støj, denne uro?

Prøverummet

Et prøverum kender vi mest som et sted, hvor vi kan trække et gardin for og prøve noget nyt tøj.

Jeg vil invitere dig ind i et andet form for prøverum. Sørg for at gardinet er trukket for, så du kan prøve af i fred og ro.

Jeg inviterer dig ind i et rum, hvor du:

  • giver plads til at mærke, hvad støj betyder. Og hvordan du kan være med støj uden at lade dig forstyrre.
  • prøver af, hvad det betyder at lade sig vejlede af sine sanser uden de bliver vildledende.

Når du ser videoen om, hvordan du håndterer forstyrrelser i hverdagen, kan du f.eks. lægge mærke til, hvad der i videoen støjer for dig.
Er det omgivelserne? (vær opmærksom på om du dvæler ved omgivelserne omkring dig selv lige nu eller dem, der er omkring mig i videoen). Er det lyden? Er det bevægelserne? (det du ser). Er det indholdet? (det der bliver sagt).

Hvad sker der, hvis du slukker for lyden?

Hvad sker der, hvis du lukker øjnene og lytter til ordene?

Der kan være så meget uro i hverdagen, så meget der fylder. Ofte fylder den omkringliggende støj mere end det, der kommer indefra. Simpelthen fordi den er tættere på vores opmærksomhedsfelt.

Støj påvirker mere, end vi måske er bevidste om.

Vi oplever støj indefra i form af:
tanker / forestillinger, følelser, sansninger, kropslige fonemmelser, sygdomme, smerter…

Vi oplever støj udefra i form af;
lyd, lys, bevægelser, relationer, opgaver der skal udføres, møder med andre. Alt sammen noget der kan vække egne historier/forstillinger/tanker… Støj, der får muskler til at spænde, hjertet til at banke. Støj, der udmatter, så træthed overvælder… Følelser vækkes og forestillinger/tanker fylder.

Indre og ydre støj hænger sammen; stormvejr, URO!
Og hvad så? Hvordan kan du agere med denne støj, denne uro?

Du kan starte med at mærke, hvad der egentlig sker: Lad dine kropslige fornemmelser og det sansede være styrende for din beskrivelse. Det er som det er. Det kan opleves voldsomt støjende, og vi kan have lyst til at overdøve den støj. Men der er en anden mulighed…

Støttende forstyrrelser

Herunder ser du eksempler på de Støttende Forstyrrelser, som sendes ud via MMS’er (SMS’er med billeder). Har du lyst til at åbne øjnene og give plads til refleksioner og ny handleadfærd; dyk ned i tekst og billeder, som dermed ikke er så forstyrrende, fordi du selv vælger dem til. Dvæl ved dem og lad dig inspirere.

Ønsker du løbende at få personlige MMS’er, som understøtter muligheden for at blive forstyrret på en måde som støtter dig i din hverdag, er der mulighed for at tilkøbe dig denne tjeneste.

Køb det i webshoppen eller læs nærmere om Støttende Forstyrrelser eller følg mig på Instagram

Læs flere indlæg

Ergonomi – at arbejde i et samspil med omgivelserne

Du kan finde viden om ergonomi og arbejdspladsindretning mange steder. Det er ganske relevant, når der er tvivl om, hvordan du for eksempel skal sidde mest optimalt. Men det er også mere viden som fylder i hovedet. Hovedet kan opleves tungt nok i forvejen og ofte afskæres kontakten til kroppen, når der er for meget. Det betyder, vi ikke lytter til de signaler, der kommer fra kroppen og som tydeligt fortæller, hvad der er behov for.

Stolen ER vigtig. Men det er lige så betydningsfuldt, hvordan du bruger den og hvordan den er placeret. Her kan vi som arbejdsplads arbejde sammen. Et sted at starte er hos os selv.

Er du opmærksom på din kropsholdning lige nu?

Hvis du svarer nej, vil det være lige som 99% andre, fordi de jo læser teksten og har opmærksomhed på skærmen og indholdet i teksten – ikke på deres egen krop. Sådan er det mange gange i vores arbejde.

Igen er det værd at minde om, at hvis det omkring os ikke umiddelbart støtter en naturlig arbejdsstilling og evne til at fokusere på arbejdsopgaver, begrænses vi og belaster dele af krop og hjerne.

Følgende filer er inspirationsark, som skærper din evne til at være opmærksom, så du nemmere kan arbejde i et samspil med omgivelserne:

  • Du kan træne din evne til at være i balance via et stående eller et siddende stop op, hvilket også skærper din evne til at være fokuseret. (Herunder blive opmærksom på, hvad der – lige her og nu – forstyrrer i omgivelserne og hvad der kan gøres for at ændre de vilkår, der forstyrrer).
  • Aften og morgenøvelserne understøtter evnen til at være i balance.

Downloads:

 Et siddende stop op

Ω “Et siddende stop op” kan også købes som lydfil her

a

 Et stående stop op

Ω “Et stående stop op” kan købes også som lydfil her

a

 3 morgen og aftenøvelser

Funktionsevne – når skaden er sket, hvad så?

Hvis du ikke kan kende din egen, din medarbejder, kollega eller pårørendes adfærd, kan der være behov for anden form for inspiration. En skade kan være mange ting. Vores daglige aktivitetsniveau påvirkes af det, der sker inden i os, og når vi reagerer på det, der sker omkring os. Vi kan påvirkes af smerter, af sygdomme, af uventede skader. Vi kan påvirkes af tab, mennesker vi mister, et dyr, et job. Belastninger er mere end kun det fysiske. Der er intet der er for stort eller for lille. Det er som det er, når vi påvirkes af det. Og det er aldrig noget pjat, når der kommer reaktioner.

Vi kan have en tendens til at ville fixe problemet med hurtige behandlinger. Disse behandlinger giver måske her og nu lindring, men de tager ikke hånd om helheden.

Jeg ønsker med følgende filer at danne et nyt grundlag for handling i et samspil med omgivelserne. Filerne er ikke To Do lister. De er øjen-åbnende, muligheds-skabende ark, som giver indsigt i ens handleevne og hvad der påvirker den. Desuden er der en øvelse, som kan praktiseres, når du har brug for at mærke din krop i kontakt med jorden.

Hvis du har behov for en funktionsevnevurdering: Læs nærmere her