Beskrivelse

Oplever du dig presset, syg, mere eller mindre fyldt af frygt eller af smerter? Er du vågen, hvor du helst ville sove? Oplever du dig fanget eller faslåst?

Kan du nikke genkendende til en eller flere af spørgsmålene, så kan denne her pakke med 3 guidede opmærksomhedsøvelser være noget for dig. Også selv om du måske ikke mærker så intense reaktioner.

Øvelserne kan støtte dig i at finde hvile, når du har svært ved at finde den.

Vi kan alle opleve situationer hvor vi overvældes – det er nødvendigt med en kontakt udefra, en der kan guide os på vej, så vi kan genvinde kontakten, når den ryger– en der kan støtte os i at finde en vej igennem uroen og mylderet af f.eks. tanker, følelser og fornemmelser. Det er den kontakt, jeg tilbyder i denne pakke.

Øvelserne kan være med dig i hverdagen – også om natten. Lad dem være et bevidst alternativ, når du oplever dig presset, syg eller har svært ved at finde hvile i hverdagen og om natten. Nogle har glæde af, at de sætter et fast tidspunkt, hvor de lytter til det lidt længere stop op inden sengetid – i sengen. Det får dem til at ”lande” i sengen. Nogle har glæde af det om natten, når de vågner – i en lang eller kortere version. Nogle har brug for at bevæge sig undervejs i øvelserne,  f.x. stræk dig, når du mærker behov for det. Nogle har glæde af at bruge dem, når f.x. smerter overvælder. Mange har glæde af at gentage øvelsen flere gange om dagen, særligt ved sygdom.

Du kan prøve til, hvad der virker optimalt for dig – i det givne øjeblik. For der er altid bevægelse. Den bevægelse kan bare være så svær at få øje på, når smerter og sygdom tager til.

Giv pakken til dig selv eller til en du kender, der har brug for kontakt og opbakning.

Alle lydfilerne hos JACT er udviklet, så du kan bruge dem i hverdagen som et væsentligt redskab til at bevare forbindelsen  indad og udad til. Læs nærmere om lydfiler under indsatser – her kan du også høre en lydfil, der beskriver de liggende stop op.

Du downloader lydfilerne efter købet og overfører den til din mest benyttede tablet. Måske din mobil, som du har med dig i hverdagen – og som du kan sætte på flytilstand eller “forstyr ikke”.

Lydfilerne er i mp3 format og forberedt til Itunes og er dermed kopatibel med Apple produkter, men lydfilerne passer også til Android produkter og andre Devies der kan håndtere mp3 formatet.

Lydfilerne kan være en del af tilbuddet i JACTs andre forløb. Kontakt JACT, hvis du har spørgsmål.