en vinbjergsnegl kryber over en grussti. Billedet er taget i sneglens øjenhøjde, hvilket gør at grusstien fylder meget på billedet.. Der er græs på begge side af stien. Sneglen er på vej fra den ene græsrabat til den anden.

Vi oplever situationer i livet, hvor vi overvældes. Vi fastlåses, kæmper eller flygter. Det kan vise sig i mange forskellige former og skyldes mange gode grunde. Men helt enkelt REagerer vi på det, der er. Måske mærker vi en anspændthed, smerte, angst, afmagt eller vrede. Måske noget andet. Du ved det bedst selv…

Uanset hvad kan du have brug for opbakning. Og det har betydning, at du bliver guidet på en måde, som støtter aktøren i dig. Det vil sige støtter op om den, der agerer frem for REagerer. Den der kan være i hvile i sine handlinger og gradvist bevare en evne til at være i situationer, der af gode grunde kan opleves truende. Dette kan ikke forceres (for så spænder du allerede i musklerne;-), men det kan gradvist udvikle sig.

Det kræver et stop op at blive opmærksom på, hvordan vi tager vare på os selv. Det kræver opbakning og indsigt at få øjnene op for nye handlemuligheder. Indsigt øges ved at give plads til iagttageren. Den der blot registrerer, hvad der er. Herunder hvilken effekt det har på kroppen, hvad der sker.

Det kræver et stop op at give plads til aktøren, uanset om vi sidder på en stol, står, går, bevæger eller vil hvile os.

Det er her lydfilerne kan have betydning. De er forskellige former for opmærksomhedsøvelser, der støtter dig i at leve livet i hverdagen. Også når du overvældes.

Jeg har en skærpet opmærksomhed på hele kroppen i et samspil med omgivelserne. På denne måde støtter øvelserne dig i at skærpe evnen til at Agere. Evnen til at være med det, der nu engang er.

Dermed gives plads til en handling, der støtter dig lige nu og her. – Og måske lidt hvile;-)

Lydfilerne er lavet, så du med gavnlig effekt kan bruge dem igen og igen, når du har brug for lige netop det, de tilbyder.
Du kan købe dem i webshoppen.

Lydfilerne benyttes ofte i forbindelse med JACT’s individuelle forløb, herunder Trivsel på arbejdspladsen

Hvis du er interesseret i JACT’s andre indsatser – alle med formålet at være aktør i eget liv – læs nærmere her

Store sten balancerer på klipper. som ligger i lag. Den øverste sten ligner en sfinx. Sfinxen balancerer oven på en stor sten, der balancerer på en 45 graders vinkel påklippen. Der er fyrretræer der vokser op blandt klipperne.

kontakt